Interview med ergoterapeut:
Dit område her på
BNC:
Hvis du tænker på fagområde, så er jeg ergoterapeut og
klinisk underviser. Inden for terapien arbejder jeg primært.
Dagligdag på BNC:
Bruger meget tid med de studerende. Men når jeg er
patientrelateret, møder jeg ind kl. 8 om morgenen, læser journalerne igennem,
deltager i morgenmøder med resten af teamet. Individuel træning med de
forskellige patienter, middags pause og nogen gange er der nogle status møder
eller mål møder eller andre ting. Journalskrivning og så er der træning igen
over middag.
Kommunikation på
tværs af faggrupperne:
Det er meget svært. Er lidt en flyver i huset, og svært at
give et entydigt svar. Umiddelbart er kommunikationen god, men der hvor
bristerne nogle gange ligger, er de forventninger, man har til de forskellige
faggrupper, i forhold til hvad de skal udføre og hvis de ikke har samme
forståelse og kendskab, så er det svært for folk at udføre det. Det er ikke
nødvendigvis kommunikationen, den er galt med, men mere den manglende faglige
kendskab.
Udfordringer i det
tværprofessionelle arbejde:
De store udfordringer, synes jeg, ligger rigtig meget i, at
vi er i et hus, hvor vi ved, at tværfaglighed er rigtig vigtig, hvor vi har at
gøre med en patientkategori, hvor vi ikke kan rehabilitere optimalt, hvis vi
ikke har tværfaglighed ind over. Der er bare stor forskel på viden omkring håndteringen
af denne patientgruppe. For terapeuter fylder rehabilitering mere eller mindre
hele uddannelsen, hvor det for plejepersonale er en meget lille del og nogle
kommer måske ikke igennem det. Så nogle gange har terapeuterne nogle
forventninger til plejepersonale, som de ikke har nogle faglige kundskaber at
kunne leve op til. Og så er vi i et hus, hvor vi får fagligt udvikling. Terapien
har ønsket en masse tværfaglige kurser som er relateret til denne
patientkategori. Ikke fordi indsatsen skal gøres ens, for der skal være forskel
på, om det er en ergoterapeut, fysioterapeut, SSA eller sygeplejerske. Vi skal
have hver vores kerneområder, men der er også nogle ting, vi skal stå fælles om
og der tror jeg, at der er nogle, der ikke er fagligt dygtige nok.
Din personlige mening
til forbedringer:
Helt klart at lave flere tværfaglige kurser, undervise flere
neurohabiliterende plejepersonale, fordi jeg synes generelt, at de halter
bagefter, og jeg ved ikke, om det skyldes, at der ikke er samme kursusbudget.
Når man kommer på det her sted, må rehabilitering være målet og noget, man
gerne vil arbejde med, men de er bare ikke så veluddannet i den tankegang, som vi
er. Og det bliver derfor svært at rehabilitere tværfagligt, fordi man har en
forventning til plejepersonale, som de ikke har mulighed for at leve op til og
så ryger kommunikationen. Jeg kunne sagtens finde noget plejepersonale, der vil
udvikle sig i den tankegang. Rehabilitering fylder meget lidt i
plejepersonalets uddannelse og derfor er det klart, at deres tankegang falder
tilbage til pleje i stedet for rehabilitering. Og det har vi ikke brug for,
eller jo, det har vi også brug for, men det er ikke det, der fylder. Når
patienterne bliver mere eller mindre medicinsk ustabile eller bare skal
plejes/nurses, bliver de flyttet herfra, og på den måde hænger det ikke sammen.
Hvis man er her, kræver det en hel del efteruddannelse af plejepersonale, fordi
vi ved, at det ikke er en del af grundpakken, de får fra skolerne af. Men ja,
flere kurser og flere tværfaglige kurser i huset. Der skal være én i huset, der
skal styre det. Den faglige udvikling i huset skal styres af en overordnet.
Værdier:
Kigger også på det hele menneske. Og går meget op i, hvad
patienten gjorde før skaden, for det er det, de skal vende tilbage til. Ser
patienterne som det hele menneske, men presser grænserne, altså i forhold til
hvis patienterne er trætte. kl. 8 om morgenen, læser journalerne igennem,
deltager i morgenmøder med resten af teamet. Individuel træning med de
forskellige patienter, middags pause og nogen gange er der nogle status møder
eller mål møder eller andre ting. Journalskrivning og så er der træning igen
over middag.
Kommunikation på
tværs af faggrupperne:
Det er meget svært. Er lidt en flyver i huset, og svært at
give et entydigt svar. Umiddelbart er kommunikationen god, men der hvor
bristerne nogle gange ligger, er de forventninger, man har til de forskellige
faggrupper, i forhold til hvad de skal udføre og hvis de ikke har samme
forståelse og kendskab, så er det svært for folk at udføre det. Det er ikke
nødvendigvis kommunikationen, den er galt med, men mere den manglende faglige
kendskab.
Udfordringer i det
tværprofessionelle arbejde:
De store udfordringer, synes jeg, ligger rigtig meget i, at
vi er i et hus, hvor vi ved, at tværfaglighed er rigtig vigtig, hvor vi har at
gøre med en patientkategori, hvor vi ikke kan rehabilitere optimalt, hvis vi
ikke har tværfaglighed ind over. Der er bare stor forskel på viden omkring håndteringen
af denne patientgruppe. For terapeuter fylder rehabilitering mere eller mindre
hele uddannelsen, hvor det for plejepersonale er en meget lille del og nogle
kommer måske ikke igennem det. Så nogle gange har terapeuterne nogle
forventninger til plejepersonale, som de ikke har nogle faglige kundskaber at
kunne leve op til. Og så er vi i et hus, hvor vi får fagligt udvikling. Terapien
har ønsket en masse tværfaglige kurser som er relateret til denne
patientkategori. Ikke fordi indsatsen skal gøres ens, for der skal være forskel
på, om det er en ergoterapeut, fysioterapeut, SSA eller sygeplejerske. Vi skal
have hver vores kerneområder, men der er også nogle ting, vi skal stå fælles om
og der tror jeg, at der er nogle, der ikke er fagligt dygtige nok.
Din personlige mening
til forbedringer:
Helt klart at lave flere tværfaglige kurser, undervise flere
neurohabiliterende plejepersonale, fordi jeg synes generelt, at de halter
bagefter, og jeg ved ikke, om det skyldes, at der ikke er samme kursusbudget.
Når man kommer på det her sted, må rehabilitering være målet og noget, man
gerne vil arbejde med, men de er bare ikke så veluddannet i den tankegang, som vi
er. Og det bliver derfor svært at rehabilitere tværfagligt, fordi man har en
forventning til plejepersonale, som de ikke har mulighed for at leve op til og
så ryger kommunikationen. Jeg kunne sagtens finde noget plejepersonale, der vil
udvikle sig i den tankegang. Rehabilitering fylder meget lidt i
plejepersonalets uddannelse og derfor er det klart, at deres tankegang falder
tilbage til pleje i stedet for rehabilitering. Og det har vi ikke brug for,
eller jo, det har vi også brug for, men det er ikke det, der fylder. Når
patienterne bliver mere eller mindre medicinsk ustabile eller bare skal
plejes/nurses, bliver de flyttet herfra, og på den måde hænger det ikke sammen.
Hvis man er her, kræver det en hel del efteruddannelse af plejepersonale, fordi
vi ved, at det ikke er en del af grundpakken, de får fra skolerne af. Men ja,
flere kurser og flere tværfaglige kurser i huset. Der skal være én i huset, der
skal styre det. Den faglige udvikling i huset skal styres af en overordnet.
Værdier:
Kigger også på det hele menneske. Og går meget op i, hvad
patienten gjorde før skaden, for det er det, de skal vende tilbage til. Ser
patienterne som det hele menneske, men presser grænserne, altså i forhold til
hvis patienterne er trætte.
Interview med fysioterapeut
Dit fagområde på BNC?
Jeg er fysioterapeut og samtidig
klinisk vejleder her på stedet. Jeg har sådan en dobbelt rolle, hvor noget af tiden
kun har med de studerende at gøre og hvor jeg resten af tiden arbejder med
patienterne.
En almindelig dag på BNC?
En almindelig dag hvis jeg er i
teamet, foregår det sådan at vi hver morgen har et gruppemøde i teamet. Vi er
jo delt op i 4 grupper her på de 2 plan, hver gruppe mødes hver morgen et
kvarter og har et kort møde, hvor vi hurtigt snakker patienterne igennem, i
forhold til om der er noget om dagen vi skal være opmærksomme på, eller hvis
der er en tid der skal flyttes eller andre småting. Og så er der 1 gang
ugentligt vi har konference, lidt længerevarende, 3 kvarter, hvor vi gennemgår
alle patienterne i gruppen. Der er det mere tværfaglig snak i forhold til
hvordan det går og hvor lang tid patienterne skal være her og hvad tænker vi
evt. når de skal udskrives. Hvor skal de hen?
En typisk
dag for mig er jo træning med patienterne, enten formiddag eller eftermiddag og
så er det selvfølgelig en masse tværfaglig kommunikation med plejen, i forhold
til hvordan man har oplevet patienten i dag. Det kan være hvis patienten er
mere træt i dag, man til spørger en fra plejen om de har oplevet det samme eller
om de ved noget i forhold til om de har sovet dårligt måske. Der er mange tværfaglige små elementer i
løbet af dagen, udover det skemalagte.
Hvordan oplever du kommunikationen
med sygeplejersker osv.?
Jamen jeg oplever den som ganske fin, men det jeg oplever fra vores side
er, at vi bevidst eller ubevidst kommer til at tage styringen lidt, sådan at
sygeplejerskerne ikke kommer lige så meget på banen som det var ønskværdigt. Selve
kommunikationen er fin, men nogle gange kunne man godt ønske at
sygeplejerskerne kom lige så meget på banen, som terapeuterne gjorde fordi de
lidt har en tendens til det skal være os der styrer det hele.
Det har jo også noget med kultur at gøre og hvordan
det har været i mange år. Vi har prøvet alle mulige strategier for at ændre den
her kultur, men det er ikke lykkes sådan super godt vil jeg sige. Jeg kunne
godt ønske de kom mere på banen i forhold til deres oplevelser af patienterne,
hvad for nogle problemstillinger de ser, for mange af dem har jo mange års
erfaring, mange af dem også flere end mig. Nu har jeg jo været her i 8 år, men
der er nogle der kun har været her i 1 år, som er mere på end de erfarne
sygeplejersker, der har været her i 15-20 år. På den måde kunne jeg godt tænke
mig de bød lidt mere ind med de problemstillinger de også ser, så det ikke skal
være terapeuterne der starter hver gang.
Så det er sådan lidt et problem synes
du?
Ja det er sådan
lidt et problem, eller en udfordring der skal løses. Vi har jo også gjort rigtig
mange tiltag for det, vi har jo sådan et projekt vi kører. Eller projekt er det
ikke, mere sådan en ramme for hvordan vi strukturerer indlæggelsen af
patienterne og hvordan vi tager imod dem. Der sidder vi jo sammen. Der er situationer
hvor vi skal være hurtige til at sætte mål for patienterne og der sidder vi jo
selvfølgelig sammen med plejepersonalet. Der er det jo også en del af det, at
plejen kommer ind med nogle mål, så alle målene ikke bare er et fys mål eller
ergo mål, at der også er noget i forhold til bad, selvhjulpenhed i forhold til
at komme i tøjet osv.
Er det noget du er gået videre med?
Ja, det er noget vi har snakket om
mange gange og vi har prøvet i forhold til den konference jeg omtalte, at
plejepersonalet skulle komme på banen før fysioterapeuter. De skulle åbne op og fortælle
hvordan de oplevede forløbet med patienten. Det er gjort på Frederikshavn
sygehus med udmærket succes, fordi de oplever de samme udfordringer. Det døde
bare rimelig hurtigt ud her.
Hvilke værdier arbejder i ud fra?
Det er meget de samme værdier som
plejepersonalet. Det jeg mest arbejder ud fra, er den her rehabilitering der
forgår her. Noget at det der bliver brugt meget, er det der hedder brugbare
koncepter, som har den tankegang, at der er sådan en 24 timers rehabilitering,
forstået på den måde at alt er træning og det er vigtigt at alle i det
tværfaglige team støtter op omkring de beslutninger der bliver taget og
forflytninger. Hvile er fx vigtig. Hvis
de ikke er udhvilet, kan de ikke klare træningen næste dag. Meget 24 timers
tankegang.
Interview med Social - og sundhedsassistent
Dit område her på BNC ?
Jeg er social og sundhedsassistent og
mit kerneområde er neurorehabilitering. Vi følger op på alle de ting ergo - og
fysioterapeuter sætter i gang og vi har et meget tæt samarbejde med dem. Der bliver sat
nogle mål. Det kan være lige fra at smøre en mad, til at kunne gå selvstændigt.
Dette er et af mine kerneområder.
En almindelig dagligdag for dig ?
Jamen den starter jo med patienterne
bliver kaldt på kl. 7 og så måler vi nogle værdier på dem, toks-værdier. Så
kommer de ud i bad hvor vi guider dem, alt efter hvor meget de kan. Derefter
går vi ned og spiser morgenmad. Vi giver også medicin til patienterne. Nogen
bliver guidet dernede og skal have hjælp til at spise og så er der jo
morgenmøder kl. halv 9 hver morgen, hvor terapeuterne bruger 10 min på at
gennemgå patienterne. Så skal der gives drikkevarer og så skal der gives kaffe
og så er der stuegang hvor vi egentlig tager vores egne patienter. Jeg er fx primær kontaktperson for 2
patienter og så er det meget dem jeg koncentrerer mig om. Hvis vi er 4 på
arbejde prøver vi at dele ud efter hvem der kender patienterne bedst.
Så vil der
være målmøde, der kan være statusmøde med familien hvor vi drøfter hvad der er
sket under indlæggelsen og hvad der skal ske fremadrettet. Så kommer de ind og
hvile til middag og det er så der vi bruger tid på at skrive. Når de har hvilet
skal de gøre sig klar til træning og have noget at drikke, nogen skal måske
have hjælp til at spise og så slutter vores dag der 14.24. Det er det den
almindelige dagligdag går med.
Så nævnte du i var i teams?
Ja, det er et team der består af
social og sundhedsassistenter, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter
og en tale pædagog. Og så kan vi jo trække en socialrådgiver ind hvis det
bliver nødvendigt. Der er også en neuropsykolog tilkoblet, men det er mere med
henblik på de patienter der skal på arbejdsmarkedet de prioriterer. Og
selvfølgelig de meget svære patienter hvis vi har svært ved hvilken tilgang vi
skal benytte os af. Derudover har vi
også diætister vi kan trække på.
Hvordan oplever du selv
kommunikationen mellem jer faggrupper?
Jamen jeg synes faktisk den er rigtig god. Nu kender vi jo
hinanden rigtig rigtig godt og nogen af os har været her i rigtig mange år, så
jeg synes faktisk den er god. De fleste er her jo i rigtig mange år, så der er
en grund til at folk ikke flygter herfra. Vi kan jo godt være uenige om nogle
ting, men så plejer vi at få en dialog i gang. Det er mere omkring det faglige
hvis der er nogle ting.
Har du oplevet noget som kom på tværs
af samarbejdet?
Jeg
vil ikke sige på tværs, men vi har hvert vores kerneområde som vi værner om.
Terapeuterne tænker meget træning ind, hvor vi også har andre ting ind over.
Det kan være patienten synes det er lige hårdt nok med 3 kvarters træning,
fordi der er mange andre ting efter hende. Det kan være en 90 årig dame, som
måske er ved at få en infektion. I sådanne situationer kan det godt være vi lige
tænker, arg måske træningen lige skal sættes lidt ned. Vi ser måske mere bredt
på det.
Hvad gør i så i sådan en situation?
Der får vi simpelthen en dialog i
gang og så er det den der passer patienten den dag, der må ind og argumentere
hvorfor det er sådan og heldigvis kan de jo godt forstå det i de fleste
tilfælde. Vi er også uddannet meget i
neurorehabilitering, så vi ser jo også den side og har et mere bredt
perspektiv på det, hvor de mest tænker træning. De er jo ikke uddannet i
sygdomme og sådan noget. Det hele plejer dog at gå helt stille og roligt.
Ser du nogen problemer i det
tværprofessionelle arbejde?
Overhovedet ikke. Nu får vi jo patienterne før og de er
faktisk ikke indlagt ret lang tid på det akutte. Vi kan få dem på tredjedagen
og så kan de være meget trætte når de kommer her. Derfor skal vi hjælpe dem med at spise og det
kan måske tage en halv time. Der kan være nogen, der kommer med sonde, de skal
også have et hvil i løbet af dagen. Der skal virkelig meget koordinering til
for de kan få det hvil og derudover skal de jo også have noget at spise, på
toilettet og lige have lagt en træning ind. Hvis der til tider bliver lagt 2
træninger ind og formiddagen, må vi simpelthen bede dem ligge en ind om
eftermiddagen i stedet for, da der også være plads til det hvil. Dette plejer
vi at snakke os lidt frem til og det plejer at gå helt fredeligt.
Din personlige mening om forbedringer
i det tværprofessionelle?
Det er igen tid og økonomi der spiller ind. Nu laver ergo - og fysioterapeuter jo de
uge-sedler og det skal de også gøre, da det er dem der træner, men det kunne
måske være en ide at vi var med i planlægningen af de uge-sedler, da vi er
opmærksomme på nogle ting ved patienten de ikke er.
De kunne fx,
når de sidder for sig selv og booker træning ind ved patienterne, kommunikere
mere med vores faggruppe og se hvordan det passer med patientens hviletid og
andre ting.
Hvilke værdier I arbejder ud fra?
Vi arbejder jo ud fra det enkelte
menneske i centrum hele tiden og inddrager patienten i det omfang det er
muligt. Pårørende er også meget vigtige, for hvad er det patienten skal tilbage
til? Hvis det fx er en patient der aldrig nogensinde har været aktiv, er det
måske ikke sådan en man skal sætte til at løbe et maraton bagefter. Vi ser det
hele menneske for at kunne lave de mål vi gør og vi har patienten med i alt.
Det er de værdier vi arbejder ud fra.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar