Professionel
kommunikation
Kommunikation
i hverdagslivet og i professionel sammenhæng er to forskellige ting, når vi er
på arbejdet kommunikere vi som fagpersoner, professionsudøvere osv. Og dem vi
snakker med, er folk som på en eller anden måde har brug for vores faglige
viden og kompetencer. Det kan være vi, som i dette tilfælde, skal samarbejde
med andre faggrupper om at udøve tværprofessionelt arbejde.
Begrebet
professionel kommer af det latinske ord for fag eller erhverv, professio. ”Professionel kommunikation”
betyder altså den kommunikation som hører med til en persons profession, i
vores tilfælde som sygeplejersker. Denne professionelle kommunikation baseres
udefter det enkelte værdigrundlag, som det enkelte erhverv arbejder ud fra. En
god professionel kommunikation, er den hvor der bliver taget hånd om den
enkelte bruger, på den helt rigtige måde og erhvervets formål fremmes i en
bredere forstand.
Som professionsudøvere påtager vi os en bestemt rolle, som indebærer at kunne udfylde en vejledende og hjælpende funktion for andre, i kraft af vores faglige kompetencer og position.
Praktiske
kommunikationsfærdigheder er færdigheder i at kunne tackle konkrete situationer
på hensigtsmæssige måder, dvs hjælpende, støttende og vejledende. Der er ingen
færdig opskrift på en perfekt kommunikation, men her er nogle grundlæggende
kommunikationsfærdigheder som kan hjælpe alle:
- At lytte til andre
- At observere og fortolke den andens verbale og nonverbale signaler
- At skabe gode og ligeværdige relationer
- At møde den andens behov og ønsker på en god måde
- At stimulere den andens ressourcer og muligheder
- At strukturere en samtale eller interaktionssituation
- At formidle information på en klar og forståelig måde
- At skabe alternative perspektiver og åbne for nye handlingsvalg
- At forholde sig åbent til vanskelige følelser og eksistentielle spørgsmål
- At samarbejde om at finde frem til gode løsninger
Både den
nonverbale kommunikation, som den vi viser i vores kropssprog og ansigt. Det at
en person viser sin interesse ved at nikke anerkendende og forstående. Og den
verbale kommunikation som vores tale, hvor en person kan sige fx ”mm” og
”ja,jeg forstår” og ligesom er med i samtalen. Disse er begge ekstremt vigtige
i det tværprofessionelle samarbejde. På BNC arbejder alle faggrupper så tæt
sammen, at kommunikationen skal være i højsædet hele tiden og det kræver
arbejde fra alle. (8, p. 23-34)
Monofagligt
Når
man arbejder sammen med personer fra egen faggruppe, altså hvor personerne har
en samling af metoder, viden eller færdigheder inden for en bestemt uddannelse
eller område, kalder man det monofagligt arbejde.
Flerfagligt
Når
man taler om flerfagligt arbejde, arbejder og forholder flere personer sig til
opgaven, dog ud fra hver sit faglige perspektiv. Det handler om at koordinere
de forskellige faggruppers arbejde, som fx kunne ske via en ugentlig
konference, hvor hver faggruppe har mere eller mindre sin egen opgave at
varetage. Det er en uafhængig samarbejdsform, hvor hver faggruppe varetager
hver sine opgaver og er organiseret hver for sig, men har evt. aftalte daglige
rutiner eller en fælles klinisk retningslinje.
Tværfagligt
Tværfagligt
arbejde kan fx handle om at formulere fælles visioner og mål, og desuden skal
man forholde sig til de forskellige faggruppers faglige vurderingsgrundlag. Det
er en arbejdsform, hvor der er mere gensidig afhængighed mellem faggrupperne. I
tværfagligt samarbejde udveksler de forskelle faggrupper viden og der drøftes
beslutninger, hvor dette udføres, uden at fagene overlapper hinanden. Det tætte
samarbejde kræver, at der er en fælles organisering af tid, rum og
kommunikation. For at den tværfaglige praksis kan lykkes, er det vigtigt, at
samspil, samarbejde og kommunikation er i fokus. Det er vigtigt, at man kan
håndtere de faglige forskelle og evt. udfordringer, der kan opstå. (2 p.25-36)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar